Tips til sund mad på SU

De fleste studerende lever som regel af rugbrød og pasta, da det kan være utroligt dyrt at investere i økologisk og sund mad.

Du kan dog sagtens spise sundt, selvom du er studerende og lever på SU, men det kræver dog en lille smule planlægning, så du ved, hvad du skal købe, når du står nede i supermarkedet og handler ind.

Her i artiklen vil du blive præsenteret for forskellige gode tips, som du frit kan følge, såfremt du ønsker en sundere livsstil på SU – og det vil desuden kunne være med til at spare dig for en masse penge.

Begynd med at planlægge dine måltider – lav en madplan
Det handler altså om, at du får planlagt, hvad du skal spise, og det kan du blandt andet gøre ved at lave en madplan.

Når man har en madplan, som man kan holde sig til, slipper man for alle de mange impulskøb, som ofte er utroligt dyre og usunde, når man står ude i supermarkederne.

Herudover vil en madplan kunne gøre, at det kun vil være nødvendigt for dig at handle ind én gang i stedet for flere gange i løbet af en uge.

I forbindelse med din madplan er det desuden en rigtig god idé at kombinere din madplan med de tilbud, der gør sig gældende i dit lokale supermarked, så du på den måde kan spare masser af penge.

Lav store portioner, så du har rester til dagen efter
Det kan ydermere være en god idé at lave store portioner, når du laver mad. På den måde slipper du nemlig for også at skulle bruge tid på at lave mad den næste dag, og du vil således få mere tid til opgaveskrivningen, hvis du eksempelvis er i gang med at skrive dit speciale.

Herudover vil du også kunne bruge dine rester til madpakke, så du slipper for at skulle bruge dyre domme på mad i kantinen på din skole.

Det gælder særligt i forbindelse med en større opgave, at man som studerende kan have svært ved at finde det ekstra overskud til at spise sundt og lave en madplan, hvorfor man ofte kommer til at spise lidt for mange frysepizzaer og andet junkfood.

Man kan i forbindelse med perioder som disse overveje kosttilskud, da dette vil kunne give dig de ekstra proteiner, som du har brug for. Læs fx. mere på denne side.

Start en madklub med din læsegruppe
Et andet tip til at spise sund mad på SU er at lave en madklub. Det kunne eksempelvis være i din læsegruppe, hvor I er et par stykker, der går sammen og aftaler, at I spiser sammen en enkelt aften om ugen eksempelvis.

Dette er rigtig godt for din økonomi, da det er meget billigere at lave mad i store portioner, og herudover kan du eksperimentere med lækre og sunde opskrifter. Endelig er der naturligvis også det sociale aspekt i det, der helt klart er værd at tage med.

Skriv en kommentar