Tips til forberedelse til job-interview

Om få måneder er livet som studerende slut for mange. Du skal ud i verden og forhåbentlig kan du se frem til en række jobsamtaler.

Til jobsamtaler er der række uskrevne regler du skal følge, de omhandler bla din påklædning.

Stryg skjorten dagen i forvejen
Dagen før den vigtige samtale bruger du sandsynligvis tiden på, at tjekke virksomhedens hjemmeside for at finde ud af hvad virksomhedens vision er, øve dig på dine svar til spørgsmål som: “Hvad er dine stærke og svage sider?”

slips

Du gør også klogt i, at finde det helt rigtige tøj frem.

Det kan virke som en lille detalje, men her er der tale om en ting, der kan stresse dig unødvendigt, hvis du en time før mødet opdager pletter på skjorten eller huller på bukserne.

Stryg derfor dit tøj dagen før, puds skoene og pak tasken så din morgen bliver rolig og du kan ankomme til mødet i god tid.

Besøg frisøren før dit jobinterview
At skrive en god ansøgning er i sig selv en stor opgave, men næsten lige så svært er det, at finde et vellignende billede til dit CV.

Du har sikkert oplevet, at bladre alle billederne på din computer og telefon igennem i jagten på et billede, hvor du ser professionel ud og hvor billedet er af en kvalitet, der kan accepteres i en ansøgning, der skal give adgang til dit drømme jobinterview.

foto

Vær opmærksom på at billedet skal ligne dig og ikke være en udgave af dig for 5 år siden.

Det vil være påfaldende, hvis du på billedet har kort lyst hår, men når du dukker op til jobsamtalen er den frisure for længst skiftet ud med et langt, rødt krøllet hår.

Book en tid hos frisøren, hvor du får rettet hår og skæg, så du får et moderne look der passer til dig og tag derefter et godt billede til ansøgningen.

Går der et par måneder før du har heldet med dig og kommer til samtale, så er det en let opgave, at smutte forbi frisøren før samtalen for at få rettet håret til.

Find det rigtige tøj
Slipper du igennem nåleøjet og bliver indkaldt til jobsamtale, så bør du kaste et opmærksomt blik ind i dit klædeskab.

Bærer det præg af de mange år på SU, og kan du ikke få øje på andet end forvaskede t-shirts og udtrådte sko, så er det måske på tide, at du besøger en tøjbutik, hvor der forhandler tøj passende til den branche du søger ind i.

På virksomhedens hjemmeside kan du sandsynligvis se billeder af medarbejderne, og dermed få en fornemmelse af, hvordan deres dresscode er.

Er du kvinde skal du holde dig fra nedringede bluser, korte nederdele, kraftig parfume, vilde smykker og meget make-up.

Du skal i stedet tage tøj på som du har det behageligt i, men som stadig er pænt.

Find dig et sæt i afdæmpede farver, bukser der ikke er lavtaljede, en bluse der sidder pænt evt med en pæn jakke henover

Brug ikke mere make-up end du plejer, så din kommende arbejdsgiver faktisk ser dig, som du plejer at se ud.

For mændene vedkommende er det særligt vigtigt, at være opmærksom på branchen du søger job inden for.

At møde op i jakkesæt, hvis du søger job som smed, kan virke en smule forkert.

Find dine ensfarvede bukser frem fra skabet, en skjorte der passer til i farven og et diskret slips, hvis det passer til virksomheden, du søger arbejde i.

Husk at du skal have pæne sko på den dag, klipklapper eller kondisko duer ikke.

Online jobsamtale
Der er dog en undtagelse, hvor du ikke behøver ikke gå så meget op i dit tøj.

Som et nyt tiltag kan virksomheder nemlig få ansøgere til at besvare spørgsmål hjemmefra ved hjælp af video.

Joblicate er en dansk virksomhed, som hjælper virksomheder med at rekruttere medarbejdere via video interviews!